4 28
6 pers. 60-90 min. 0 kr.

    Ingredienser:
    1 spsk. olie

    3 store løg

    5-6 gulerødder

    2-3 fed hvidløg

    400g oksefars

    3 dåser tomatpasta (dåserne skal være de store med 145g)

    1-2 glas rødvin (gerne en rest, dog ikke for gammel)

    2-3 glas vand

    1tsk. paprika

    1dl oregano

    2-3 spsk. sukker

    3 stk. grønsagsbouillonterninger

    4-5 stk. oksebouillonterninger

    lidt ketchup

    salt

    peber

    spaghetti
Fremgangsmåde:

Start med at blende gulerødder, løg og hvidløg (til den konsistens du
bedst kan lide).

Varm en stor gryde med olien, når olien og gryden er varm, tilføj dine blendede
grøntsager og svits dem til det bliver mere gulligt end orange.

Tilføj oksefarsen til gryden med de svitsede grøntsager og bland det godt, bliv ved
med at røre i gryden til kødet er brunet.

Tilføj de tre dåser tomatpasta og rør det sammen.

Hæld vinen i og rør indtil alkoholen er fordampet.

Hæld vandet i og rør godt, nu kan de sidste ingredienser komme i gryden og sovsen
kan få lov til at stå og simre.

Mens sovsen står og simrer kan du gå i gang med at koge spaghettien.

Nyd maden og hvis du har lyst kan du toppe af med lidt revet ost.

NB: Hvis man ikke ønsker vin i sovsen kan det erstattes med vand.

TIP: Hvis I ikke bliver 6 personer til aftensmad, så kan sovsen også bruges i en
lasagne eller som pizzasovs.