## Prisen er i alt og opskriften forudsætter at du har olie, salt og peber i køkkenet. ##
Tænd ovnen på 175 grader.
Hak løget fint og svits det på panden. Brun oksekødet med løget og krydr med salt og peber.
Tag det af varmen og køl det ned (sæt det eventuelt i køleskabet i 10 min.)
I mellemtiden koges de to dåser hakket tomat og krydderes med salt og peber.
Når kødet er kølet nogenlunde af, blandes philadelphiaen i og fyldet stoppes i canneloni rørene.
Fordel lidt af sovsen i et fad (kun så det lige dækker bunden) og læg derefter canneloni'erne i. Fordel så resten af sovsen over canneloni'erne og drys evt. med revet ost.
Canneloni'erne skal nu have ca. 30 min. i ovnen og så er retten færdig.
Server med frisk salat og brød.