Dækkeservietter er, udover at være en praktisk løsning, også oplagt til
dekoration. Med en dækkeserviet kan du sørge for at holde bordet pænt beskyttet
og samtidig tilføje det som et fint element til borddækningen. De egner sig
derfor oplagt til både hverdag og fest og udgør derfor en god investering i
manges hjem. Læs med i denne artikel og find ud af, hvilke dækkeservietter du
bør tilføje til dit spisebord.
Udbuddet af dækkeservietter er i dag stort, og uanset hvorhen du bevæger
dig, vil du med stor sandsynlighed blive mødt af et væld af farver, designs og
materialer. Du finder både de klassiske dækkeservietter, de mønstrede, de
kreativt formede Og de kan være både billige og dyre.
Mulighederne er hermed mange, og du vil derfor med sikkerhed kunne finde
lige netop de dækkeservietter, som passer til dit hjem. Hvilken kategori af indbydende dækkeservietter
man bør gå efter kan dog være et svært valg, hvorfor du nedenfor vil kunne
samle lidt inspiration og hermed indskrænke søgningsprocessen.
Et klassisk og enkelt design og materiale findes hos vævede dækkeservietter.
Disse fremtoner meget neutrale, og de pryder blot spisebordet ved at tilføje et
element af farve. Denne elegante type af dækkeservietter passer ind i de
flestes hjem, og fremstår hverken for meget eller for lidt fremtrædende til, at
de tager opmærksomheden fra servicen, bordet eller de resterende elementer.
Georg Jensen er et oplagt valg, hvis man ønsker at gå efter det enkle og
elegante look. De tilbyder vævede dækkeservietter i 100% bomuld, hvorved du er
sikret et slidstærkt samt langtidsholdbart materiale. Dette er særligt
essentielt, hvis du ønsker at have glæde af dine dækkeservietter mange år frem.
Med vævede dækkeservietter vil du også let kunne rengøre dem ved blot at vaske dem
ved lave grader i vaskemaskinen.
Ligesom med vævede dækservietter kan du med hør dækservietter også gå efter
et meget minimalistisk udtryk. Disse dækservietter kommer typisk i neutrale
farvenuancer og går derfor aldrig af mode. Derudover er det et lækkert og
holdbart materiale, hvorved du kan have glæde af dem mange år frem.
Har du i forvejen et meget sprudlende hjem eller spisebord, kan disse
dækkeservietter være et fint element, der nedtoner det hele lidt og blot skaber
et lækkert og indbydende udseende. Ydermere passer de godt ind i det meget
neutrale hjem, hvor alle elementer går hånd i hånd, og der hermed skabes en fin
rød tråd.
Med dækkeservietter i læder er du garanteret, at kvaliteten er i højsædet.
Disse ligger ofte i den højere ende af prisskalaen, hvorfor de kræver en større
investering. Omvendt holder de sig pæne mange år frem og skaber et lækkert og
mere råt look til spisebordet. En dækkeserviet i læder er ligeledes let at
aftørre, hvorfor du hverken behøves tænke på vask eller strygning.
Har du mindre børn, eller ønsker du blot, at det skal være nemt og hurtigt
at rengøre dine dækkeservietter, bør du gå efter dem af silikone. Disse fås
inden for et rimeligt prisleje i alverdens farver og sjove former.
Materialet gør dem både lette at aftørre samt skridsikre. Du er derfor
nærmest garanteret, at de ikke flytter sig frem og tilbage under spisningen,
hvorved hverken mad eller drikkelse nok vil falde udenfor dækkeservietten og skabe
mærker på bordet.
En dækkeserviet af silikone er klart en af de mest praktiske og letteste
løsninger, hvorfor de særligt benyttes af mange børnefamilier. Den bløde
organiske form passer pænt ind i stort set alle hjem, og det store væld af
farver gør det muligt at tilpasse dem til alle spiseborde og den øvrige
indretning.
Det naturlige efterspørges i høj grad af forbrugerne. Man har forsøgt at
imødekomme dette ved at skabe en ny form for dækkeserviet, som er produceret af
naturgummi. Et både bæredygtigt og miljøvenligt alternativ der med et enkelt
udseende formår at fremhæve spisebordet og de øvrigt placerede genstande.
Ligesom med dækkeservietter af silikone er det også muligt at slippe
fantasien løs med dækkeservietter af naturgummi. Her har flere mærker leget med
formerne og skabt kreative og finurlige udtryk, der tilføjer noget nyt og
legende til hjemmet. Gå efter de klassiske farver eller skab en fin kontrast
med en af de mere sprudlende farvenuancer.
En af de billigste løsninger af dækkeservietter er formentlig dem i filt.
Disse dækkeservietter har et pænt og enkelt udtryk og sørger ligesom de andre
typer dækkeservietter for at holde bordet pænt.
Den kraftige filt sørger for et solidt underlag til både tallerkner og
bestik, hvorved du er sikker på, at alt bliver på sin plads. Derudover holder
den praktiske overflade sig pænt gennem længere tid, hvorfor du kan have glæde
af dem gennem mange år. Dækkeservietter i filt fås i flere farver, herunder sort,
grå og en råhvid nuance.