4 20
4 pers. 60 min. 15 kr.

    Ingredienser:
    Butterdej (1 rulle eller 3-4 plader)

    250 g. champignoner

    200 g. flødeost (f.eks. philadelphia)

    1 pakke skinke i tern

    1 spsk. sennep

    1 bundt purløg

    Salt og peber

    Mælk eller æg til pensling
Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader. Smør et ildfast fad.

Rens champignoner og skær dem i kvarte. Skyl purløg.

Svits champignonerne på en pande med lidt fedtstof.

Put flødeosten i en skål og klip purløget i. Tilsæt skinke, sennep, champignoner med
saften fra panden og salt og peber. Rør godt.

Rul butterdejen ud. (Hvis der bruges plader, skal de sættes sammen med lidt vand og
rulles ud til ca. 30x40 cm - husk butterdejen IKKE må æltes!).

Læg fyldet i en stor stribe på midten og skær siderne af butterdejen i strimler på
skrå. Så lukkes pakken ved at man \"fletter\" strimlerne skiftevis fra hver side hen
over fyldet, til pakken er helt lukket.

Pensl med mælk/æg og flyt forsigtigt pakken over i det ildfaste fad (kan også laves
direkte heri).

Bag i ca. 30 minutter til den er flot gylden - den må ikke se våd ud.



Kan evt. serveres med grøn salat og flute.

En udemærket ret til gæster også, og er stadig billig :)

Fryseegnet